London - onsdag den 23. marts 2005


Sct Pauls, Millenium Bridge, Hamleys, Transport Museum og Parliament by night

Tilbage

Vejret var letskyet. Perfekt til dagens program, der gik på at støvsuge butikkerne i udvalgte områder. På programmet stod der Oxford Street, Carnaby Street og Regent Street.

Efter morgenmaden drog vi mod Oxford Circus, hvor vi var ved 9:30-tiden. Flere af butikkerne åbnede først ved 10-tiden. Trods protester fra Vibe og Lasse, valgte vi at tage videre til St. Pauls Cathedral og gå en tur i området. Det kostede næsten 7 pund, at komme ind i St. Pauls. Det var vi for nærige til, så v nøjedes med et smugkig, hvorefter vi gik en tur over Millenium Bridge - samme tur som Lasse og jeg havde taget dagen i forvejen.

På den anden side af Thames ligger Tate Modern Gallery. Marie havde læst, at der skulle være en fantastisk udsigt over London herfra, så vi måtte på galleri. Det var der ganske rigtigt også, men man måtte ikke fotografere fra restauranten, så vi nøjedes med at nyde udsigten og gå 3-4 etager længere ned, hvor man godt måtte fotografere.

Videre bag Tate Modern Gallery, for at finde en undergrundsstation, hvorfra vi kunne komme retur til Oxford Street. Pigerne gik i Laura Asley og drengene i Hamleys - en af verdens største legetøjsbutikker. Dét besøg havde Lasse set meget frem til...

Da de 2 butikker var pløjet godt igennem, fortsatte turen til Carnaby Street, hvor vi kunne konstatere, at der ikke var meget tilbage af fordoms 60'er street. Ingen flower power her! Istedet en kedelig indkøbsgade, som vi hurtigt fik travet igennem.

Frokosten skulle indtages på Regent Palace's restaurant. En burgerrestaurant, der skulle være specialist i fish & chips. Det smagte ganske fint. Chips'ene var lavet af rigtige kartofler - de var måske en anelse kedelige. Fisken smagte rigtig godt.

Efter frokosten delte vi os. Vibe og Marie ville ose lidt mere i området. Lasse og jeg ville gå en tur ned til Hay Market og videre til Covent Garden, hvor der igen var masser af liv.

Egentlig ville jeg tilbage til Covent Garden, for at købe det 3-personers skakspil. Men jeg fortrød, da vi nåede derhen. 35 pund for et forholdsvis simpelt bræt - lavet i tynd træ. Istedet tog jeg et billede af spillet, mens den lettere uforskammede sælger gik et øjeblik.

Lasse og jeg tog på Transport Museum, der lå lige klods op af Covent Garden. Der fik vi snildt et par timer til at gå og pludselig var klokken 16:50 - vi havde aftalt at mødes på hotellet kl. 17, så vi måtte skynde os "hjem". Vi var hjemme kl. 17:15.

Efter en kort pause og lidt hyggespisen, ville Lasse og jeg afsted igen. Vi ville se Big Ben og House of Parliament ved aftentide. Det var virkelig turen værd. Flot, flot.

Vi var retur på hotellet kl. 19:30, hvor Vibe og Marie havde aftensmaden klar. Det var bare lækkert. Efter en omgang nuddelsuppe og flutes, viste børnene sig fra den rigtig pæne side og tilbød os gamle en omgang fodmassage. Spørg lige, om det bekom os vel - efter 4-5 dages traven i London...

Vi havde talt om at tage en aftentur med busser, for at se byen by night, men vi var for trætte. Vi kunne heller ikke lokke os selv ned i den lokale pub, for at smage en øl dér!

Så vi strandede på hotellet!

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21